''The Sky Crawlers'' udspiller sig i en alternativ virkelighed, hvor alle krige er udryddet og hele menneskeheden lever i fred. Men da det ligger i menneskehedens syge natur at bekrige hinanden, er krigen nu blevet erstattet af en ny form for makaber underholdning. Private krigsentreprenører kæmper nu mod hinanden i fiktive krige, for på den måde at tilfredsstille samfundets lyst til krigerisk underholdning. De iscenesatte krige udføres udelukkende af de såkaldte ''dræberbørn'', hvilket er klonede og genmodificerede børn, der aldrig ældes og nemt kan erstattes når de bliver dræbt i den endeløse konflikt. Filmens hovedperson, den kompetente jagerpilot, Yuichi Kannami (Ryo Kase), er netop sådan et barn, der bliver forflyttet til en ny base, styret af firmaet Rostock. Han har aldrig før mødt sine nye kollegaer, men det varer ikke længe før at han befinder sig i en foruroligende velkendt rutine. Han opbygger hurtigt et nært forhold til den kvindelige øverstbefalende Suito Kusanagi (Rinko Kikuchi), et forhold der synes forudbestemt.
Jeg anser på ingen måde mig selv som ekspert på den japanske animationskunst, men jeg havde på forhånd en anelse om, at jeg ville blive præsenteret med fabelagtig animation, blandet med en bizar historie. ''The Sky Crawlers'' er en blanding af veludført computeranimation og den traditionelle japanske tegnefilmskunst. Resultatet er en visuel lækkerbisken i absolut verdensklasse. Karaktererne, samt de mange baggrunde, bliver alle tegnet på normal vis, imens alle tekniske detaljer, såsom jagerflyene, er computeranimerede. Selvom alle visuelle aspekter af filmen er af meget høj kvalitet, så er det uden tvivl luftkampene, der med nærmest fotorealisme, ser mest imponerende ud. Actionsekvenserne kan sagtens sammenlignes med nogle af de største Hollywood blockbustere, både hvad angår animation og intens action. På trods af at instruktøren Mamoru Oshii, nok mest er kendt for sine mere actionorienterede tegnefilm, såsom ''Ghost in the Shell'' fra 1995'', så er dette mere et drama krydret med sporadiske luftkampe. Det må være svært at animere tegnefilm, således af de giver indtryk af oprigtige følelser, men i ''The Sky Crawlers'' fungerer dette upåklageligt. Selvom personerne består af forholdsvis simple linjer, så formår animatorerne at pensle dybe følelser i deres ellers så enkle ansigter. Selvom historien virker bizar, så fungerer den ikke desto mindre fint i dette alternative univers. ''The Sky Crawlers'' er ikke en udpræget nem film at følge, da den ikke smider alle fakta på bordet og man må derfor ofte selv tænke sig frem i plottet. Det er faktisk rart med en film der ikke føler at den behøver at forklare sig til punkt og prikke og dermed tvinger seerne til at bruge hovedet. Det er sikkert en fordel hvis man kender til bøgernes univers i forvejen, da det virker som om at filmen forudsætter, at man i forvejen er bekendt med visse dele af historien, hvilket til tider kan være en smule forvirrende. Produktionsniveauet er ekstremt højt hele vejen igennem og det er tydeligt at se at tegnefilmsindustrien nyder betydelig mere opmærksomhed i Japan, end hvad tilfældet er i vesten. Filmen byder på en aparte men stadig underholdene historie, samt noget af det bedste animation jeg endnu har set. Så hvis man har en svaghed for den japanske animationskunst, bør man bestemt ikke snyde sig for denne velproducerede tegnefilmsperle.



