Meet The Parents, med Ben Stiller og Robert De Niro, udkommer 24. maj. Udgivelsen kommer med en videoopløsning på 1080p, aspekt ratio på 1.78:1 og et engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio lydspor.Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.
Little Fockers der igen har Ben Stiller og Robert De Niro på rollelisten, men denne gang får de selskab af Dustin Hoffman, Barbra Streisand, Owen Wilson og Jessica Alba. Titlen udkommer ligeledes 24. maj og kommer med en videoopløsning på 1080p, aspekt ratio på 1.78:1 og et engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio lydspor.Det har taget Greg Focker 10 år, 2 børn og utallige misforståelser at komme ind i varmen hos sin mistroiske svigerfar Jack Byrnes. Og Jack får de værste forudanelser, da Greg kommer i pengenød og må tage et ekstra job for at holde kreditorerne fra døren. Så da Gregs og hans kone Pams samlede familie - inklusive Pams kærlighedshungrende ekskæreste Kevin (Owen Wilson) - melder deres ankomst til tvillingernes fødselsdag, må Greg forsøge at overbevise sin skeptiske svigerfar om, at han stadig har bukserne på.
Le Mans, med Steve McQueen i førersædet, udkommer 28. juni. Udgivelsen kommer med følgende specifikationer: Videoopløsning på 1080p, aspekt ratio på 2.35:1 og et engelsk 7.1 DTS-HD Master Audio lydspor.I fokus er en duel mellem de tyske Stähler i Ferrari 512LM og den amerikanske Delaney i Gulf Team Porsche 917. Delaney er under ekstraordinært pres, fordi året før han forårsagede en alvorlig ulykke, hvor hans veninde Lisa's mand blev dræbt.
(Klik på titlen eller billedet for at læse mere om udgivelsen)
Kommentarer (0)
Du skal være en registeret bruger og være logget ind for at kommentere.
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere ovenover


