To Kill A Mockingbirdudkommer 14. februar.
Gregory Peck vandt en Oscar for sin fremragende præstation som sydstatsadvokaten Atticus Finch, der forsvarer en sort mand anklaget for voldtægt, i denne filmversion af den Pulitzer-prisvindende roman. Måden, hvorpå den indfanger en tid, et sted og først og fremmest en stemning, gør denne film til et mesterværk. Filmen foregår i en støvet sydstatsby under depressionen. En hvid kvinde anklager en sort mand for voldtægt. Selvom han er åbenlyst uskyldig, er udfaldet af hans retssag så indlysende, at ingen advokater er interesseret i at forsvare ham – med undtagelse af Atticus Finch, byens mest fremtrædende borger. Hans medfølende forsvar koster ham mange venskaber, men han vinder til gengæld sine to moderløse børns respekt og beundring.
All Quiet On The Western Frontudkommer 14. februar.
I Lewis Milestones nedtonede, upolerede og dybtfølende filmversion af Erich Maria Remarques antikrigsroman har tidens tand ikke gnavet meget i historiens oprindelige effekt, som det ellers er tilfældet i de fleste "budskabsfilm", der daterer dem selv næsten øjeblikkeligt. Bogen var forbudt i mange krigsmobiliserende lande selv flere år efter udgivelsen. Historien handler om en gruppe unge tyske rekrutter under 1. verdenskrig og deres forandring fra idealistiske til desillusionerede unge mænd. En af hovedrollerne, Paul Bäumer (Lew Ayres), beskriver det således: "Vi bor i skyttegraven, og vi kæmper. Vi forsøger bare ikke at bliver dræbt". All Quiet on the Western Front indeholder en række berømte scener: Ayres fanget i et bombekrater sammen med en mand, som han har dræbt - første møde mellem rekrutterne og veteranerne - infanterister, der bliver majet ned under visuelle maskingeværrytmer - en svømmetur i måneskinnet med franske bondepiger - Ayres' fredstale til sine forbavsede skolekammerater - og det afsluttende billede af en soldats hånd, der rækker ud efter en skæbnesvanger sommerfugl. Filmen blev belønnet med to Oscar-statuetter 1930; Bedste film og Bedste instruktør.
Johnny English Rebornudkommer 14. februar.
Det er efterhånden en del år siden, man har hørt fra Johnny English, men han har såmænd blot brugt sine unikke evner i en fjern afkrog af Asien. Da English's overordnede får nys om et forestående attentatforsøg mod den kinesiske premiereminister, sendes han i aktion igen. 'Johnny English - Født på ny' er fortsættelsen til den engelske spion-komedie fra 2003 med Rowan Atkinson (bedst kendt som Mr. Bean).
(Klik på titlen for at læse mere om udgivelsen)
Kommentarer (0)
Du skal være en registeret bruger og være logget ind for at kommentere.
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere ovenover


