Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832)
Johann Wolfgang von Goethe blev født i Frankfurt i 1749. Goethe blev en af Tysklands mest indflydelsesrige forfattere, og selvom han døde for næsten tohundrede år siden, så inspirerer hans klassiske værker såsom ''Den Unge Werthers Lidelser'' og ''Faust'' stadig forfattere og poeter den dag i dag. Goethe var sammen med forfatterne Lez og Herder centrale figurer i den såkaldte 'Sturm & Drang'' bevægelser, der via kunst og litteratur, gjorde oprør mod samfundets manglende frihed og moralske konventioner. Selvom Goethes forfatterskab kan fremstå gammeldags og prætentiøs for nutidens læsere, så har hans værker, der både omfattede poetisk romantik og videnskabelig fakta, lagt grobund for alverdens moderne forfattere.
Romantisk charmetrold
Efter den lange og historiske korrekte intro i litteraturens verden, vil mange af læsere, inklusiv undertegnede selv, sikkert føle sig ude på dybt vand - men bare rolig. Selvom filmen bader sig historiske klæder, så behøver man ikke at være litterær interesseret for at kunne følge med i Philip Stölzs semi-biografiske ''Goethe in Love''. Der går ikke mange sekunder før filmen slipper de tørre og autentisk fakta til fordel for mere publikums venlig underholdning, og efter at have overværet den rebelske Goethe skrabe ordene ''Lecket Mich'', eller ''rend mig'' på dansk, i den friske sne, så står det klart, at filmen ikke tager sig selv al for seriøst.
Filmens oprindelige titel lyder ''Goethe!'', men distributørens valgte at omdøbe filmen til det internationale marked. Den alternative titel ''Goethe in Love'' henvender sig uden tvivl det Hollywood inspirerede publikum, der stadigvæk har John Maddens Oscar-vindende ''Shakespeare in Love'' fra 1998 i frisk erindring. Udover den åbenlyse lighed mellem titlerne, så forsøger begge film at portrættere forfatterne som unge poetiske rockstjerner. Hvis man er ude efter en autentisk biografi, fyldt med historiske korrekte detaljer, så går man forkert i byen. Filmen er en romantisk, men banal charmetrold, der ikke går af vejen for at peppe historien op med fiktive elementer i underholdningens navn. Så hvis man er på udkig efter en letfordøjelig og florlet kærlighedshistorie, så vil Goethe og hans poetiske eskapader med sikkerhed stille de kærlighedshungrende hjerters sult, og det er der bestemt heller ikke noget galt i.
Velpolerede stereotyper
Den unge Goethe spilles af den 30-årige Berliner Alexander Fehling, der på danske breddegrader bedst er kendt for hans rolle som den tyske sergent Wilhelm i Quentin Tarantino's ''Inglorious Basterds'' fra 2009. Fehling indtager rollen med overbevisende lidenskab og kunstnerisk overblik. Desværre så falder hans præstation en anelse til jorden i takt med Goethe's forvandling fra oprørt charmetrold til selvmedlidende tude prins. Goethe skulle forstille sig at være et litterært geni, der var ude på at løsrive folket fra samfundet konservative konventioner, men med Fehling's genretypiske portræt ender han med at blive fanget i de selvsamme konventioner som Goethe var fortaler imod.
Den yndige Miriam Stein har fornøjelsen af at spille Goethes ulykkelige kærlighed, den rødhårede kirkesangerinde Lotte Buff. Steins livsbekræftende og balstyriske præstation er henrivende, og det er ikke svært at se hvad den unge Goethe faldt for hos den charmerende Lotte. Ligesom det også er tilfældet hos Fehling, så fremstår Steins figur en tand for velpolerede og stereotyp, men modsat Fehling, så har Stein ikke svært ved at bære rollens letkøbte præmis. Den mest imponerende præstation tilfalder Moritz Bleibtreu, der spiller rollen som Goethe's støvede regelrytter Albert Kestner. Det eneste problem med Bleibtreu er, at han tager sin rolle for seriøst, hvilket kombineret med hans overskyggende talent, ender med at underminere Stölzs vægtløse drama.
Muntert kostume drama
En pioner indenfor den tyske litteratur lyder unægteligt som en tør omgang. Alligevel lykkedes det for Stölz at skabe et underholdende og muntert kostumedrama. De litterært interesserede vil sikkert rynke over næsen over historiens manglende integritet. Men alle os andre kan læne os mageligt tilbage i sofaen, og lade den velsmagende, omend kaloriefattige poesi glide ned i halsen.



