Tragiskkomiske barndomsminder
Tv-serie instruktøren S.J. Clarkson (Eastenders) har sammen med screenplay forfatteren Lee Hall (Billy Elliot, War horse), skabt en besynderlig lille film. ''Toast'' er baseret på Nigel Slater's anmelderroste selvbiografi ''Toast: The Story of a Boy's Hunger'', hvis nostalgiske tilbageblik giver et hudløst ærligt, og ofte tragiskkomisk indblik i den nu berømte madskribents barndomsminder. En film baseret på én koks selvbiograf lyder måske ikke som en spændende lørdag aften, men den Oscar-nominerede manuskriptforfatter Lee Hall, forstår at presse det spinkle oplæg til det yderste. Filmens lettere humoristiske og tørre håndtering af historiens ret så hårdhændede drama er typisk britisk, og det er kombinationen mellem den sorte humor og Lee Halls strømlinede fortælling der gør, at filmen ikke ender med at blive en patetisk og selviscenesætte parodi.
På trods af filmens autentiske oplæg, så har Lee Hall og Nigel Slater har piftet historien op med et par fiktive detaljer. Den rigtige Nigel Slater var nemlig ikke enebarn, men derimod den mindste i en brødreflok på tre. Og filmen springer også let og elegant hen over den kendsgerning, at Slater i en kortere periode gik på kokkeskole. Udover disse faktuelle afvigelser, så karikeres filmens personer også betragteligt. På trods af disse ekspressionistiske afvigelser, så er historiens fortælling omkring den forsømte dreng stadigvæk intakt.
Kennedy & Highmore
Historien strækker sig udover en længere årrække, og rollen som den unge Nigel spilles derfor af henholdsvis den 11-årige debutant Oscar Kennedy, mens teenager udgaven varetages af Freddie Highmore (Charlie & Chokoladefabrikken) . Oscar Kennedy leverer uden tvivl filmens mest overraskende præstation. Hans portræt af den aspirerende madguru er utrolig nuanceret, og det er svært at forstille sig, at dette er første gang at knægten optræder foran et kamera. På trods af Kennedys sammensatte portræt, så er det svært sympatisere drengen, da han gennem store dele af filmen fremstilles som værende en utaknemmelig og egoistisk snob. Scenerne hvor Nigel og hans mor sammen forsøger sig med madlavningen er hjertevarmende og fyldt med mættende kærlighed. Men på grund af Nigels tid tider antipatiske opførsel, så føler man ikke, at han har gjort sig fortjent til moderens omsorg.
Baseret på erfaring burde Freddie Highmore være den mest agtværdige skuespiller, men Highmore's uinspirerende billede af teenageren Nigel, må i den grad se sig slået af Oscar Kennedy's fuldvægtige talent. Highmore ville muligvis kunne forsvarer sin halvhjertede præstation med, at teenager-udgavens rigide karakterbeskrivelse ikke giver ham så megen frihed som den yngre Nigel. Men det ændrer desværre ikke ved, at Highmore i løbet af den sidste halve time ødelægger alt det interessante, og minimalt elskværdige omkring Oscar Kennedy's veletablerede figur.
Karikerede Bonham
I rollen som Nigels sygdomsramte mor finder vi Victoria Hamilton, vis ømme og affekterede præstation, for Bonham Carters rolle som den invaderende stedmor Joan, til at fremstå som modbydelige tegnefilmsskurk. Bonhams karikerede portræt indeholder heldigvis svage tegn på desperat medmenneskelighed, hvilket gør hendes tilstedeværelse tålelig. Dette betyder dog samtidig, at Joan ender med at overtage offerrollen fra Nigel, hvilket blot er med til at støde ham endnu længere væk fra publikums i forvejen spinkle sympati. Bonhams sporadiske medmenneskelighed ændrer dog ikke ved, at hendes karikerede rolle ikke harmonerer med filmens øvrige cast, og hendes antipatiske væremåde gør det svært at begribe faderens uforbeholdende fascination.
Tomme kalorier
''Toast'' er en fin lille film, men den forulempes desværre af nogle uheldige karaktervalg. Det er svært for alvor at føle sympati for Nigel, da han i bund og grund ikke er spor elskværdig. Og det samme gør sig gældende for hans strenge far og stedmor Joan. Dette kaloriefyldte hverdagsdrama byder på et par underholdende øjeblikke, men det er altså svært at nyde menuen, hvis man ikke kan lide nogle af gæsterne.
3/6
