Cimmerianeren Conan blev født på slagmarken af en døende mor og overladt i sin faders varetægt. Conan er søn af Corin (Ron Perlman), fungerende overhovede i sin landsby i landet Hyborea, hvilket betyder at han ikke har den letteste barndom. Cimmerianerne er et barbarisk folkefærd som lever og ånder for at være de bedste i krig og som kender stålets hemmelighed. En dag bliver deres landsby angrebet af Khalar Zyms (Stephen Lang) styrker, en krigsherre, som forsøger at samle den sagnomspundne ”Mask of Acheron” med henblik på at genoplive sin døde kone og erobre Hyborea ved hjælp af maskens magi. For mange tusind år siden blev masken skabt af en gruppe mægtige troldmænd og brugt til at erobre verden. Troldmændene blev dog nedkæmpet og masken blev smadret og stykkerne blev spredt blandt de barbariske stammer i Hyborea (hvorfor tilintetgør man aldrig noget så mægtigt vil de fleste nok spørge?). Zym har fundet alle dele af masken på nær den som befinder sig i Corins landsby og efter at have fundet den beordre Zyms sine tropper til at jævne landsbyen med jorden og dræbe alle på nær Conan, der selvfølgelig efterfølgende sværger hævn.
Vi springer nu i tid hvor Conan er blevet voksen og erhverver sig ved tyveri og pirateri dog stadig med hævn som sit primære mål i livet. Af omveje kommer Conan på sporet af Lucius, en af Zyms generaler, som var med til at dræbe hans fader. Der er dog bare lige det problem af Lucius nu styrer et fængsel så derfor må Conan lave lidt ballade så han bliver taget til fange. Conan undslipper dog hurtigt sine lænker og konfronterer Lucius og denne fortæller efter lidt overtagelse at Zym søger efter en af efterkommerne af troldmanden fra Acheron, der kan frigøre maskens magi. Inden sin død afslører Lucius hvor Zym har tænkt sig at lede efter denne efterkommer og væk er Conan.
Det går selvfølgelig hverken værre eller bedre end at denne efterkommer er en skøn kvinde som Conan først får fingre i. Han ved dog ikke helt hvad han har med at gøre før han bliver konfronteret af Zym som med lidt magisk hjælp vinder over Conan i en duel og snupper kvinden. Nu kæmper Conan mod uret og må befri denne skønne ungmø før Zym gør hende ondt og udfrier maskens magi.
”Conan the Barbarian” er som tidligere nævnt en genfortolkning og ikke en decideret remake. Det betyder at man ikke kan undgå at nikke genkendende til flere historiske elementer og figurer og som en stor fan af den gamle film kan jeg ikke hele tiden lade være med at tænke på at det jeg nu sidder og ser altså bare ikke er bedre. Skuespillet er ikke blevet bedre med tiden, bevares det var ikke noget at råbe hurra for i den gamle, men det var ligesom en del af filmens charme hvor det i den nye bare er decideret dårligt. Ydermere er der tilføjet alt for mange dårlige visuelle effekter som man bare sidder og ryster på hoved af og her tænkes ikke på 3D effekterne, men generelt bare effekterne i filmen. I den gamle Conan film blev der fortalt et eventyr om Conan og man fulgte ham igennem mange ting. I den nye er alt bare skåret væk og vi går mere eller mindre bare fra en ene kampscene til den anden lidt som vi så det i ”Clash of the Titans” hvor der heller ingen historie var. Det bliver bare aldrig rigtig godt og man skulle nok havde ladet franchisen være.



