Kevin James vs. Spillefilm
Kevin James blev hvermandseje gennem tv-serien ''Kongen af Queens'', der desværre sluttede i 2007 efter ni sæsoner. Selvom dette selvfølgelig var et trist øjeblik for de mange fans, heriblandt undertegnede, så gav dette Kevin James muligheden for at påbegynde sin karriere som skuespiller i spillefilmenes verden. Kevin debuterede allerede på det store lærred i 2005, som den håbløse romantiker Albert, i Will Smith filmen ''Hitch''. Selvom dette ikke var en hovedrolle, så var hans komiske talent ikke til at komme uden om. Kevin James har sammen med kammesjukken Adam Sandler, sidenhen medvirket i en god håndfuld film. Ingen af disse har dog kunne måle sig med Kevin James' ikoniske UPS chauffør Doug, fra ''Kongen af Queens''. Men selvom Kevin James indtil videre har været uheldig med hans valg af roller, så står jeg stadigvæk først i køen når en ny film kommer på banen. Så da jeg øjnede muligheden for at gafle en anmelder kopi af ''Zookeeper: Dyrenes Helt'', slog jeg til med det samme. Velvidende, at jeg med overvejende sandsynlighed ville ende med at blive skuffet.
Harmløs & uoriginal
''Zookeeper: Dyrenes Helt'' har det svært. Det største problem er den manglende originalitet, og fraværet at mindeværdige vittigheder og komiske episoder taler heller ikke ligefrem i filmens favør. Filmen følger den klassiske Adam Sandler skabelon, hvor den undertippede fyr, score drømme tøsen. Kevin James spillede nøjagtig den samme rolle som i ''Paul Blart: Mall Cop'', hvor han spillede den elskværdige, men usikre butiksvagt Paul, der elsker sit job i indkøbscentret. Erstat Butiksvagt med dyrepasser, og indkøbscenter med Zoologisk have, og voila! - Zookeeper er født. Det er svimlende uoriginalt. Det eneste fornyende element er de snakkesaglige dyr, ellers ligner de to historier til forveksling hinanden. På trods af alle disse negative vendinger, så føles filmens varme budskab alligevel oprigtig. ''Zookeeper'' giver et hudløst ærligt, omend gumpetungt billede, at den usikre fyr, der i jagten på lykke, glemmer de væsentlige værdier her i livet. Kevin James brillere i disse harmløse roller, og han formår at presse hans rolle langt mere end hvad manuskriptet egentlig kan bærer. Filmen har afgjort sine mangler, men havde det ikke været for bamsefar James og hans muntre væsen, så havde det set meget værre ud.
Kevin James er ikke den eneste for hvem det lykkedes at puste nyt liv i det skabelon stemplet persongalleri. Også Rosario Dawson, der spiller Griffins søde kollega Kate, overbeviser med en prisværdig entusiasme, hvilket er med til at løfte Griffins og Kates romantiske bånd fra fuldstændig utroværdig, til 'ahh næppe'.
De talende dyr
De talende dyre, hvis stemmer leveres af så store stjerner som Sylvester Stallone, Nick Nolte, Cher og selvfølgelig Adam Sandler, vidner om et højt ambitionsniveau. Men selvom skuespillerne leverer et par veloplagte præstationer som de talende dyr, især Nick Noltes tykke stemmebånd passer perfekt til den sørgmodige Gorilla Bernie, så harmonere de talende dyr ikke rigtig med den håbløse romantik som filmen forsøger at stable på benene. Ligesom med Kevin James, så spænder det hule manuskript ben for de ellers veloplagte stemmeskuespillere, og hvad der under mere gunstige omstændigheder kunne have været hylende morsomt, ender med at blive en flad oplevelse.
Snydt igen
Kevin James er en fremragende fysisk komiker, dette står ikke til diskussion. Men selvom hans talent skinner en smule igennem filmens falmede og fantasiløse facade, så er det ikke nok til at redde filmen fra middelmådighedens dovenskab. Spildt potentiale og Kevin James lader desværre til at gå hånd i hånd. Det er en forbandet skam, at vi gang på gang skal snydes for en 'ordentligt' film med Kevin James i hovedrollen, da jeg om nogen, under ham muligheden for, at lægge verden flad af grin. Min kærlighedsaffære til den charmerende bamsefar Kevin James har uden tvivl farvet min vurdering af filmen. Så med mindre i ligesom mig, er ubetinget fan af manden, så kan i rette trække en stjerne fra karakteren, da filmen i bund og grund har svært ved at bære byrden fra prædikatet - middelmådig.




