Star Wars - The Complete Saga

Ingen, ja selv ikke George Lucas, kunne have forudset Star Wars franchisens enorme popularitet. George Lucas lukrative Sci-Fi epos har med hastige skridt udviklet sig til den mest indbringende franchise i filmhistorien nogensinde, og den konstante udgivelse af nyt merchandise i form af legetøj, videospil, tv-serier og bøger - for blot at nævne nogle få - tyder på, at markedet langt fra er mættet. Star Wars er et evigt ekspanderende univers, hvor vores indre nørd, uhæmmet kan boltre sig i groteske væsner og hæsblæsende lyssværdsdueller.

Med denne udgivelse har George Lucas for tredje, og nok ikke sidste gang, revideret Star Wars-filmene. Filmen kom første gang under kniven tilbage i 1997, da de originale film blev genudgivet i biograferne. Og han gjorde det igen i 2004, da de udkom på DVD, og med denne - indtil videre - ultimative udgivelser, fifler han for tredje gang sit eventyrlige Sci-Fi epos. Men ligegyldigt hvor mange CGI væsner Lucas end måtte tilføje til de originale film, så er dette uden tvivl Blu-ray formatets med ventede udgivelse.

Episode I: Den Usynlige Fjende / The Phantom Menace (1999)

Jedi-ridderen Qui-Gon Jinn (Liam Neeson) og hans unge lærling, Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor), er udsendt som ambassadører for den fredelig planet Naboo, der er blevet underlagt en blokade fra handelsføderationen. Blokaden er dog i virkeligheden kun et skalkeskjul for den kommende invasion som handelsføderationen planlægger at søsætte, hvis dronning Padmé Amidala (Natalie Portman) skulle modsætte sig traktatens vedtægter. Jedi-ridderne flygter sammen med Padmé til ørkenplaneten Tatooine, hvor de møder den lille eventyrlystne dreng Anakin Skywalker (Jake Lloyd), der hurtigt viser sig at besidde unikke evner. Sammen må de nu forsøge at afværge redde Naboo fra handelsføderationens enorme invasionshær.

Episode II: Klonernes Angreb/ Attack of the Clones (2002)

Der er gået ti år, siden vi sidste gang så Obi-Wan Kenobi og hans unge Jedi-lærling Anakin Skywalker (Hayden Christensen). Anakin har ikke set Padme siden begivenhederne på Naboo, men dette ændres da Padmé - der nu er blevet senator for sin hjemplanet - udsættes for et mislykket attentat, udført af politiske separatister. Den talentfulde, men også arrogante Anakin, er håbløst forelsket i den skønne Padmé, og da han får til opgave at beskytte hende, begynder den forbudte romantik at blomstre. Imens forsøger Obi-Wan at finde ud af hvilke mørke kræfter der står bag det fejlslagne attentatforsøg.

Episode III: Sith Fyrsternes Hævn/ Revenge of the Sith (2005)

Klonkrigen har hærget galaksen i over to år, og kansler Palpatine (Ian McDiarmid), lederen af Det Galaktiske Senat, er blevet taget til fange af Separatist-alliancen, der ledes ad den ondskabsfulde Cyborg General Grievous. Den unge Jedi-ridder Anakin Skywalker, er udset til at bringe balance i kraften, og dermed skabe fred i universet. Anakins forbudte forhold til den smukke Padmé, har dog gjort ham modtagelig for mørkest fristelser, og ligesom håbet for en fredelig afslutning på den raserende krig, så begynder Anakins loyalitet overfor Jedi-rådet at smuldre.

Episode IV: Et Nyt Håb / A New Hope (1977)

Omkring tyve år efter begivenhederne fra forrige film, har Det Galaktiske Imperium fået færdiggjort sit ultimative våben, Dødsstjernen. Dette frygtindgydende våben har til formål, at eliminere oprørsalliancen en gang for alle.
Det lykkedes for oprørslederen Prinsesse Leia (Carrie Fisher), at skaffe planerne over Dødsstjernes svagheder, og da hendes rumskib angribes af Darth Vaders stjernekrydser, lader hun droiderne C3PO og R2D2 flygte i en rumkapsel. Sammen med planerne, lagre hun et budskab i til Obi-Wan Kenobi i R2D2's hukommelse. Droiderne nødlander på ørkenplaneten Tatooine, hvor den unge Luke Skywalker (Mark Hamill) kommer i besiddelse af dem. Han præsenterer Obi-Wan for budskabet, og med hjælp fra den modvillige smuglerpilot Han Solo (Harrison Ford) og hans behårede medpilot Chewbacca, forsøger de at redde Prinsesse Leia før det er for sent.

Episode V: Imperiet Slår Igen / The Empire Strikes Back (1980)

Darth Vader er sammen med Det Galaktiske Imperium, fast besluttet på at udrydde oprørsalliancen. Imperiet har udsendt tusindvis af droner, i håb om at opsnappe koordinaterne på rebellernes hemmelige base. Da de får nys om, at basen befinder sig på isplaneten Hoth, indleder Darth Vader et storstilet angreb for at knuse oprøret. Han Solo og Prinsesse Leia flygter sammen med droiderne C-3PO og R2D2 til planeten Bespin, hvor de søger tilflugt hos Han Solo's gamle ven Lando Calrissian (Billy Dee Williams). I mellemtiden vælger Luke Skywalker på opfordring af sin afdøde lærermester Obi-Wan Kenobi, at opsøger den gamle Jedimester Yoda, for at videreudvikle hans spæde Jedi kræfter.

Episode VI: Jedi Ridderen Vender Tilbage / Return of the Jedi (1983)

Efter destruktionen af den første Dødstjerne, er imperiet påbegyndt konstruktionen af endnu en frygtindgydende Dødsstjerne. Darth Vader og selveste kejseren (Ian McDiarmid) er personligt tilstede for at sikre sig, at konstruktionen forløber planmæssigt. Det er en oplagt mulighed for den skrantende oprørsbevægelse, at få ram på både Vader og Kejseren, men før Luke Skywalker og co. kan sætte kursen mod det endegyldige angreb mod det ondskabsfulde imperium, må de først befri deres ven Han Solo, fra den blævrende gangsterboss Jabba.

George Lucas vs. Fans

Inden jeg for alvor kaster mig ud min utilstrækkelige anmeldelse af dette magiske Sci-Fi epos, så vil jeg gerne gøre det klart, at jeg ikke ser mig selv som værende hardcore Star Wars fan. Forstå mig ret, jeg elskede den originale trilogi, og jeg har brugt mange af mine uskyldige børneår på, at spole nedslidte VHS bånd tilbage, for blot for at se Luke Skywalker besejre det Darth Vader og det ondskabsfulde imperium endnu en gang. Men jeg står ikke forrest i køen, når franchisens mange fans gang på gang anklager Lucas for, at besudle deres kæreste eje med endnu en fejlslagen klipning og unødvendig CGI.

Star Wars har udviklet sig fra at være en mands vision, til at være et kulturfænomen, med tilbedere fra hele kloden. Dette har naturligvis skabt en stor ejer følelse blandt de trofaste fans, og de ser derfor ethvert angreb på deres elskede kulturarv, som værende af det onde. Jeg skal da være den første til, at give dem ret i, at det virker fuldstændig ligegyldigt, for slet ikke at sige tåbeligt, at tilføje finurlige CGI væsner til produktioner, der stammer tilbage fra 1970'erne og 80'erne. De eftermonterede effekter harmonerer sjældent med de omkringliggende kulisser og dukkestyrede væsener - og i stedet for at bidrage til filmens generelle visuelle udtryk, ja så ender de computer animerede effekter i stedet for med at ødelægge charmen ved de originale film. Den største fadæse i mine øjne, er Darth Vader's kontroversielle råb ''Noooo!'', da han kaster kejseren mod den visse død i ''Jedi-ridderen vender tilbage''. Hans teatralske råb er så fordummende og over-the-top, at det vansirer sagaens absolut vigtigste scene. Jeg kan derfor godt forstå den furore som dette ''Noo!'' udløste, da det gik op for fansene, at George Lucas var ved at pille ved sagaens emotionelle højdepunkt. Det var dumt Lucas, meget dumt.

Men i sidste ende så tilhører ''Star Wars'' nu en gang George Lucas, og selvom hans forkærlighed for nuttede CGI sjældent falder i fansenes smag, så er det hans valg. Lucas har også fiflet en smule med de tre prequels, hvoraf den mest gennemgribende, har været udskiftningen af Yoda dukken fra ''Den Usynlige Fjende'', til en mere tidssvarende CGI udgaver. En ændring, der modsat mange andre, rent faktisk giver mening.

The Original Trilogy

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at jeg udnævner den originale trilogi som værende den bedste. Sci-Fi film var på dette tidspunkt bestemt ikke noget nyt fænomen, men aldrig før - eller siden, har vi set et så helstøbt og bredtfavnende Sci-Fi univers, som i Star Wars sagaens fjerne galakse. George Lucas er en perfektionist, og hans sans for detalje var overvældende. Hvert eneste lille ubetydelige væsen blev udstyret med en baggrundshistorie og navn, og selvom de fleste væsener var humanoide, så var deres mangfoldige udseende banebrydende i datidens film.

Mark Hamill's skuespil høre bestemt ikke til de bedste, men selv med hans begrænsede evner - så lykkedes det alligevel for ham at skabe en troværdig figur, der med hans godhjertede intentioner, gjorde ham til Darth Vader's perfekte modstykke. Darth Vader står den dag i dag, stadigvæk som en af de ''bedste'' film skurke nogensinde. Hans ondskab og kynisme er legendarisk, og det faktum at hans ansigt skjules bag en frygtindgydende maske, gør det muligt for ham at udelukkende ethvert tegn på menneskelige og medfølelse. Og selvom jeg har set filmene et utal af gange, så jeg sagtens forstille mig et scenarie, hvori det lykkedes for Darth Vader at knuse Skywalker og oprøret. nu skal vi heller ikke glemme Harrison Ford's portræt af den charmerende space cowboy Han Solo, der med hans fandenivoldske attitude, har gjort ham til en af sagaens mest elskede karakterer.

Der er i dag en bred enighed blandt Star Wars fans, at ''Imperiet Slår Igen'' er den bedste film, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. I mine unge dage var ''Jedi Ridderen Vender Tilbage'' min ubestridte favorit, hvilket især skyldtes månen Endors bamsede Ewok civilisation. I dag er jeg dog slet ikke i tvivl om, at ''Imperiet Slår Igen'', med sit komplekse drama og medrivende historie, overgår de øvrige film i sagaen på alle punkter. Alene scenerne på planeten Dagobah, hvor Luke møder Yoda for første gang, emmer af så megen sjæl og charme, at det indkapsler hele sagaens essens - og det vel og mærke uden CGI.

The Prequel Trilogy

Den længe ventede prequel trilogi var dømt til at fejle. George havde ikke en chance for, at indfri de forventninger som fansene siden Lucas annonceringen af de tre nye Star Wars havde akkumuleret. Ideen bag Anakin Skywalkers fald fra ung Jedi til den ondskabsfulde Sith, er bestemt ikke dum, men Lucas' brug af flot, men upersonlig CGI, overkompliceret politik, og skuespillernes halvhjertede indsats, ødelægger al den charme som de oprindelige film er i besiddelse af. Ingen af de tre prequel film når originalerne til sokkeholderne, men det er især ''Den Usynlige Fjende'', der for alvor skæmmer sagaen. Jar Jar Binks, ja behøver jeg at sige mere. Dette amfibiske misfoster er irriterende fra start til slut, og hans næveindbydende opførsel overgås kun af Jake Lloyd's jammerlige skuespil. Bevares, drengen er kun ti år gammel, men rollen er så vigtig for hele forståelsen af Anakin Skywalker karakteren, at alt andet et fortrinligt skuespil ville være er en katastrofe. Det er en latterlig tanke, at Jake Lloyd's blanke karakter skulle kunne have udviklet sig til den frygtindgydende Darth Vader. Isoleret set, har filmen enkelte vellykkede scener og figurer, men på grund af det faktum, at historien kædes sammen med originalerne, så ender de nye film ikke kun med at ødelægge sig selv, men også originalerne - og det er mildt sagt tragisk.

''Klonernes Angreb'' og ''Sith fyrsternes hævn'' hæver ganske vist niveauet, med deres mørkere og mere interessante historie, især sidst nævnte film formår at skabe en tiltrængt mængde af emotionalitet og intensitet, i det ellers så sterile CGI univers. Hayden Christensen er kun marginalt bedre end Lloyd, men hvor Lloyd's jammerlige skuespil kunne undskyldes med hans lave alder, så er det sværere, at forsvarer Hayden Christens stivnakkede og forceret skuespil. Tekniske set er alle tre prequels fremragende, men den eventyrlige charme der udgjorde originalerne er forsvundet. Hvis man havde arvet en gammel veteran bil, som man årevis havde pudset og plejet i sin opvarmede garage, så ville man ikke have lyst til at bytte den ud med en højteknologisk sølvfarvet Audi - og det samme gør sig altså gældende med de to trilogier.

Den ultimative Star Wars boks

''The Complete Saga'' er den ultimative Star Wars boks, men hvis jeg kender George Lucas ret, så går der ikke længe før endnu en ultimativ boks rammer butikshylderne. Lucas' konstante søgen efter perfektion gør, at filmene i hans øjne aldrig bliver færdige. Selvom prequel trilogien har svært ved at levere den samme eventyrlige stemning som de tre oprindelige film, så er ''The Complete Saga'' stadigvæk et must for enhver filmsamling. Star Wars fan eller ej. Samlet set opnår sagaen fem stjerner, og havde det ikke været for prequel trilogiens, så havde originalerne uden problemer opnået en topkarakter.

''Star Wars - The Complete Saga'' præsenteres i et 2:35:1 1080p AVC MPEG-4 transfer, der leveres på i alt ni BD50 skiver, med en samlet data størrelse på svimlende 390,7GB, hvoraf de 96,8GB er forbeholdt ekstramaterialet.

The Original Trilogy

Mange vil med sikkerhed at sprunget let og elegant henover min anmeldelse af filmene, da størstedelen af læserne er fuldstændig ligeglad med min ydmyge holdning til filmene. Nej det mest interessante er hvor godt de oprindelige film tager sig ud på HD formatet, og med en tekniske perfektionist som George Lucas, har forventningerne været tårnhøje. Lykkedes det så for Lucas at indfri disse forventninger? - både og. Farvepalletten er rig på velafbalanceret kontraster, hvilket giver nyt liv til de kulørte effekter på de tredive år gamle lyssværdsdueller. Transferets håndtering af de sorte nuancer er for det meste fremragende, men det er øjeblikke hvor kontrasterne kunne trænge til at blive justeret enten den ene eller den anden vej. Selvom farvepalletten er fremragende, så er det dog transferets detaljerigdom, der for alvor afslører hvilken dramatisk effekt Blu-ray formatet har haft på de aldrende film. Den øgede detaljerigdom afslører adskillige skønhedsfejl i kulisserne, og jeg bed især mærke i C-3PO gyldne dragt, hvor jeg for første gang kunne ane Anthony Daniels' krop bag de mørke tøj og krusede ledninger. Darth Vader's maske ser heller ikke ligeså fejlfri ud som den plejer, og observerede flere gange fedtede fingre og ujævnheder i den maske som jeg ellers husker som værende blank og poleret. Støjniveauet er til tider en smule ustabilt, og blødhed indtræffer da også i ny og næ. Selvom der er plads til forbedringer, så er jeg alligevel yderst tilfreds med Luke Star Wars sagaens debut på det blå format.

The Prequel Trilogy

På papiret burde de tre nyeste film klare sig bedst, men dette er desværre ikke tilfældet. ''Den Usynlige Fjende'' har den tvivlsomme ære, at være den dårligste af alle seks film, samtidig med, at den også er i besiddelse af det ringeste billedtransfer. Farverne er intense og indbydende, især Naboo, udgør med sine frugtbare grønne marker og blå himmel, en af trilogiens smukkeste scenerier. De flotte farver ændrer dog ikke ved, at transferets brug af DNR gør, at billedet ofte blødgøres. Jeg ved ikke hvorvidt denne udglattende effekt, skyldes en artistisk beslutning elle ej, men uanset hvad, så er ''Den Usynlige Fjende'' langt fra så skarp og klar, som man kunne forvente det af en kun tolv år gammel produktion. Heldigvis forbedres kvaliteten drastisk i ''Klonernes Angreb''. Blødheden er ganske vist stadigvæk til stede, men det er langtfra så åbenlyst og generende som før. Først i ''Sith Fyrsternes Hævn'' opnår transferet visuel perfektion. Billedet fremstår knivskarpt, og farverne springer i øjnene med sansebedøvende intensitet. Lyssværdernes klare stråler er i en klasse for sig selv, og Anakin og Obi-Wan's konfrontation på den glohede planet Mustafar, bader stuen i laven intense glød. Transfernes ujævne præstationer, gør det svært at give en samlet anmeldelse. Den ustadige kvalitet fra de første to episoder, er desværre med til at spænde ben for den topkarakter som ''Sith Fyrsternes Hævn'' i den grad er berettiget til.

The Original Trilogy

Lyden leveres på alle tre film, af et engelsk 6.1 DTS-HD Master Audio lydspor. Man kan mene om George Lucas' hvad man vil, men man kommer ikke uden om, at hans stræben efter teknisk perfektion i den grad har gavnet lydsporet, som er blandt de bedste jeg hidtil har været vidne til. Allerede da John Williams episke musik ramte skærmen under den klassiske Star Wars tekst introduktion, var jeg solgt, og mine forventninger til resten film steg omgående til det nærmest uopnåelige. Det er ganske enkelt et teknisk mirakel, at så gamle film, kan skabe et så helstøbt og inspirerende lydbillede. Lyssværdsduellerne er fyldt med potente effekter, og Dødsstjernens eksplosion, har aldrig før haft så megen gennemslagskraft og subsonisk fylde. På trods af det til tider travle lydbillede, så mister lydsporet aldrig overblikket, hvilket resulterer i, at hver eneste effekt, hvor lille og ubetydelig den end måtte være, kommer til sin fulde ret. Ligegyldigt om der er tale om suset fra Han Solos forbipasserende Tusindårsfalk, eller de mere subtile effekter fra de pibende Jawa'er, så indkapsles de af dette lydspor, der gavmildt servere det til det frådende publikum. Den tredve år gamle dialogen klinger en anelse metallisk, sammenlignet med moderne produktioner, men det ødelægger på ingen måder den auditive oplevelse. Jeg kunne sagtens kede jer med flere eksempler på lydsporet fortræffelige evner, men for at gøre det kort, så byder den oprindelige trilogi på en auditiv orgasme af intergalaktiske dimensioner.

The Prequel Trilogy

Lyden leveres af tre fremragende 6.1 DTS-HD Master Audio lydspor. Lad det være sagt med det samme, denne trilogi lyder knaldhamrende godt. Eksemplerne er mange, men jeg vil alligevel gerne fremhæve podracer sekvensen fra ''Den Usynlige Fjende''. Jeg kan tydeligt huske suset fra biografen, da jeg armeret med en ekstra stor popcorn, og en halv lunken Coca Cola, så den lille ubegavede skuespiller Jake Lloyd, drøne rundt i hans jet tunede sæbekassebil. Det lød mildt sagt pisse fedt, og wow-effekten har bestemt ikke taget skade af Blu-ray formatets potentiale. Subwooferens stramme rummel ligger tildeler podracernes toptunende motorer en kælderdyb fylde, og deltagernes nærkampe, fylder stuen med lyden af knust metal, og det efterfølgende stumme smæld fra Tatooines solide klippe landskab. Den samme intensitet gør sig gældende gennem alle tre film, og ligegyldigt om der er tale om de intense kampe i det ydre rum, eller de atmosfæriske effekter under Naboo havoverflade, så leverer lydsporene en fejlfri og dybt beundringsværdig præstation.

På nær filmenes opgradering til High definition, så har den excessive mængde af ekstramateriale, været udgivelsens allerstørste trækplaster. Hver eneste af de seks film, ledsages af to kommentarspor, hvor af det ene med George Lucas også var at finde på DVD udgaverne fra 2004. Det andet kommentarspor er produceret ekslusivt til dette bokssæt, og den består af sammensatte interviews med skuespillerne såvel som instruktører, samt diverse arkiv klip. Det fungerende overraskende godt, og man glemmer nemt, at der her er tale om rapsodiske arkiv bidder, og ikke live optagede kommentarer.

Det resterende ekstramateriale befinder sig på tre separate skiver, der prydes af henholdsvis C-3PO, Lando Calrissian og R2-D2. De to første beskæftiger sig med hver deres trilogi. Menuen er opdelt i lokationer, f.eks. Tatooine eller Coruscant, hvilket gør det utrolig nemt at navigere målrettet mod områder i filmen som man skulle have lyst til at udforske nærmere. Blandt de mange features findes et bredt udvalg af slettede scener, interviews og design ideer. Disse to skiver ved med sikkerhed få Star Wars tilbederne til at juble i begejstring imens de passioneret zapper fra den ene informative lækkerbisken efter den anden. Og skulle dette ikke være nok, så indeholder den tredje disk et hav af dokumentarer. Størstedelen af disse features gengangere fra tidligere udgivelser, men der gemmer sig dog også et par splinter nye, hvor ''Star Wars Spoofs'' er blandt de mest underholdende. Med over 40 timers ekstramateriale, fortjener bokssættet i den grad topkarakterer i kategorien ekstramateriale. George Lucas vil med tiden med sikkerhed grave endnu mere guf frem fra skattekammeret, men indtil da, må denne udgivelse være kronjuvelen i enhver Star Wars samling.

Det har ikke været en nem opgave, at anmelde en så stor en udgivelse som denne. Star Wars er og bliver en af filmhistoriens milepæle inden for popkulturen. Dette bokssæt indkapsler på godt og på ondt essensen af Star Wars universet, og med udgivelsens flotte billede, og fabelagtige lydspor - for slet ikke at tale om den astronomiske samling af super lækkert ekstramateriale, så har jeg ingen problemer med påklistre ''Star Wars - The Complete Saga'' med prædikatet 'must-have'. Må kræften være med jer.